Ob-La-Di's Peaceful Truffelhunter (Molly)
Molly er en dejlig to-farvet tæve fra Kennel Ob-La-Di ved Morten Johansson i Sorø. Hun er resultatet af frysesæd fra en amerikansk præmie-Beagle.
Molly er en yderst harmonisk hund med et utroligt godt sind og masser af gå-på-mod.
Hun har gennemgået DKK's mentaltest til UG, er selvsikker og har en stærk psyke.
Hun er vagtsom og passer på huset, sammen med vores Vizsla. De reagerer på fremmede, både når vi er hjemme og i høj grad også, når vi ikke er hjemme. Hun larmer dog ikke meget, når hun er i haven, selvom andre hunde i nabolaget giver lyd fra sig.
Molly har aldrig udvist nogen form for aggressiv adfærd overfor hverken dyr eller mennesker.
Hun er meget kærlig, men er selvfølgelig en Beagle, hvilket betyder, at hun bestemmer selv, hvornår hun vil snakkes med.
Hun er meget rolig omkring børn, og når hun ikke gider at snakke mere, lusker hun stille og roligt væk.
Molly elsker at være ude, og kan bruge timer i hundeskoven med næsen i jorden.
I det hele taget er hun altid frisk på nye oplevelser og vil gerne med ud at gå, køre og sejle.
Hun har et godt helbred, og lige som alle andre Beagler, så er hendes helt store passion mad.
Ob-La-Di's Tristan Of Stardust
Tristan ejes af Pia Ahlen og Knud Pedersen.
Han kommer oprindeligt fra samme kennel som Molly, og blev udvalgt af Morten (Ob-La-Di) som en hund med stort udstillingspotentiale. Denne vurdering fra Mortens side, må siges at have holdt stik, da Tristan, i sit kun 3. leveår, er en af de højest præmierede beagler i Europa.
På linket her, kan Tristans imponerende CV beundres.
Tristan, udstilling
Man behøver ikke at være kender, for at se, at Tristan er en utrolig smuk hund. Han har det meget eftertragtede "Sweet Beagle look" og vi har en forventning om, at dette kommer til at stå rigtigt godt til Molly's fine størrelse og korte snude.
Tristan er kontaktsøgende og er en meget venlig og sød hund.
Ob-La-Di's Ferdinand von Zeppelin
Ferdinand ejes af Morten Johansson, Kennel Ob-La-Di.
Ferdinand er en højt præmieret han. Han har ikke alene et optimalt udseende og en meget eftertragtet brun farve, men også et særdeles godt sind. Ferdinand er, lige som Molly, en god og kærlig familiehund.
Ferdinand er særligt udvalgt som far til Mollys hvalpe i samråd med Morten Johansson. Morten har mange års erfaring med avl, og vi ønskede dels en smuk han, men lige så vigtigt en hund med et sundt sind. Det har vi fået i Ferdinand, og vi er sikre på at den interessante avlskombinationen af de to forældrehunde er ideel.